Endelige, nu er der kun få dage til det hele starter, årets musik og festboom. Mine venner og jeg kører derhen allerede søndag den 29. for at få en god plads. Jo senere man kommer, jo længere fra diverse scener, skal man campere, og det er der ingen af os der gider. Vi har alligevel rigelig af forsyninger med, både øl og øl.....naturligvis. Det helt store, som jeg glæder mig mest til, er når Rolling Stones træder på Orange scene. Dernæst bandet Outkast, som også kommer på Orange scene. Se programmet til festivalen her. Yes, nu kan jeg snart tælle dage ned, til det er festivaltid i Roskilde igen. Det er noget, jeg tænker på stort set hele året. Jeg skal naturligvis derhen og høre årets rockbands, og det skal jeg i fællesskab med mine bedste venner. I år skal jeg dog have købt helt nyt campingudstyr til formålet, sidste år lod vi nemlig alting stå fordi regnvejr og mudder havde ødelagt alt, vi havde med. Det er den samme gruppe af venner, jeg tager af sted hvert år. Vi er seks i alt og deler telt to og to. I den forbindelse har jeg tænkt mig at købet et såkaldt "festival-camping-sæt", man kan få det over alt til rigtig gode penge. Sættet består af et lille telt, to soveposer og liggeunderlag. Det er ikke særlig god kvalitet, og derfor gør det ikke noget, hvis man lader det stå ved festivalen. Alting bliver alligevel så beskidt, at de færreste har lyst til at slæbe det med hjem, så konceptet er rigtig godt. Så når det er gjort, altså når telt og tilbehør er købt, så er det kun lige bilen, der skal have et tjek. Det er muligt, jeg får brug for at købe enkelte bildele på nettet før turen, men der er heldigvis tid nok. |
Forfatteren
Jeg hedder Hasse, og jeg er helt vild med musik. Jeg håber, jeg har nogle åndsfrænder derude i cyberspace! Archives
February 2018
Categories |